| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
Magasin Festival – Hvad er det?? I det herrens år 1984 var der nogle fremsynede musiklærere på hedengangne Næsby Tarup Ungdomsskole, der tog initiativ til at invitere alle ungdomsskoler i Odense, der havde rytmisk musik på programmet, til at deltage i en musikfestival på Kroggårdsskolen. Festivalen hed dengang Ungdomsskolernes Musikfestival. Det viste sig hurtigt, at interessen for at deltage i festivalen, både som band og som publikum, blev så omfattende, at rammerne på Kroggårdskolen blev for snævre og festivalen måtte flyttes til Magasinet, Brandts Passage. I ”takt” med at interessen blandt de unge i Odense, for at spille i band og spille på festivalen steg yderligere henover årene, måtte festivalen udvides fra først at vare en dag til i dag at vare hele tre dage! På trods af udvidelsen af festivalen, har det kun været muligt at præsentere bands fra ungdomsskolerne i Odense, der i de senere år har kunnet mønstre mere end 70 bands, hvilket vidner om en meget stor interesse blandt de unge i Odense for at udøve rytmisk musik. Festivalen blev i folkemunde aldrig kaldt andet end Magasinfestival, og det var derfor nærliggende ligeledes at ændre det officielle navn til Magasinfestival. De sidste mange år har alle ungdomsskoler i Odense i fællesskab arbejdet sammen om at arrangere og afholde Magasinfestival, og med et besøgstal på hen ved 4.000 gæster på festivalen, er der ingen tvivl om, at den kommet for at blive.
Venlig hilsen Peter Albrektsen Festivalkoordinator
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|